For mange unge, der har boet i en institution eller et botilbud, er overgangen til et selvstændigt liv en stor udfordring. Det er ikke blot en fysisk flytning – det er en kompleks og følelsesmæssig proces, hvor vaner, ansvar og relationer skal gentænkes. Uden den rette støtte i overgangsfasen risikerer man, at unge mister fodfæste, og at den positive udvikling, de har opnået, går tabt.
Et skrøbeligt punkt i livet
Når man flytter fra en tryg ramme med pædagogisk støtte og struktur til en hverdag, hvor man selv skal tage ansvar for økonomi, indkøb, rengøring og sociale relationer, kan det opleves overvældende. For unge med psykiske udfordringer, sociale vanskeligheder eller tidligere svigt er det endnu mere komplekst.
Det er i denne fase, at mange oplever tilbagefald – ikke nødvendigvis fordi de ikke vil klare sig, men fordi overgangen er for brat og støtten mangler.
Overgang med omtanke
Hos SUF anerkender man, at vejen til selvstændighed er forskellig for alle. Derfor tilbydes der overgangsstøtte, hvor den unge ikke blot “slippes”, men følges tæt i flytningen og de første måneder – eller år – efter indflytning i egen bolig.
Det kan ske gennem ambulant støtte, mentorordninger, bostøtte eller særligt tilrettelagte efterværn. Fælles for dem er, at den unge bevarer en relation til fagpersoner, der kender vedkommende og kan støtte i de konkrete udfordringer, der opstår.
Træning i hverdagens opgaver
At bo alene kræver praktiske færdigheder. Mange unge, der har været anbragt, har ikke haft mulighed for at lære basale ting som madlavning, tøjvask, budgetlægning og myndighedskontakt. Derfor indgår hverdagsfærdigheder som en vigtig del af SUF’s overgangsforløb.
Støtten gives i øjenhøjde og med respekt for, at det kræver mod at bede om hjælp – særligt når man forsøger at stå på egne ben.
Relationens betydning – igen
Den relationelle dimension kan ikke undervurderes. Når en ung kender og stoler på sin støtteperson, bliver det lettere at tage imod hjælp. Det skaber tryghed i en tid, hvor meget er usikkert. Det handler ikke kun om at sikre, at regningerne bliver betalt – det handler om at give den unge troen på, at de godt kan klare livet selv.
Sammenhæng i systemet
Et godt overgangsforløb kræver også samarbejde med kommune, skole, arbejdsmarked og netværk. SUF arbejder for at skabe sammenhæng mellem indsatsområder, så den unge ikke skal starte forfra i hvert system. En koordineret indsats øger sandsynligheden for, at den unge får en god start på det nye kapitel.
Et selvstændigt liv – med mulighed for støtte
Målet med overgangsstøtte er ikke afhængighed – tværtimod. Det er at ruste den unge til at klare sig selv, men med en livline, når livet bliver svært. For når unge får lov at flytte ud i eget liv med støtte, får de en reel chance for at lykkes.
Hos SUF tror man på, at vejen til et selvstændigt liv ikke er en ensom rejse – men en proces, man har ret til at få støtte til.
